Kære Borgere i Gl. Harlev-området:
Vi er glade for at have en borgerforening i Gl. Harlev. Den blev stiftet i 2007 og arbejdet i foreningen går ud på at sikre medindflydelse på udviklingen af vores landsbyområde. Dermed arbejder vi på, at der kan ske en udbygning af stisystemerne i området og på, at trafiksikkerheden fremmes.
Vi er så heldige at have en fællesplads til rekreative formål, som medvirker til at sammenholdet i landsbyen eksisterer og styrkes.
Vi arbejder også sammen med Harlev Fællesråd. Dette arbejde er med til at sikre, at vores stemme kan blive hørt og videreformidlet til offentlige instanser og øvrige organisationer.
Sammen står vi stærkt i at bevare og udvikle vores landsbysamfund.
Alle i området er en del af borgerforeningen og kan deltage efter eget ønske i borgerforeningsarrangementerne.
Information om dem fremgår af aktivitetskalenderen.
Tilmeld gerne mailadresse til nyhedsbrevet hvis du/I gerne automatisk vil modtage info om arrangementer/nyheder for borgerne i Gl. Harlev-området. Husk at give besked ved ændring af din mail-adresse. Hvis du/I allerede får mail, skal I ikke gøre noget.
Det koster noget at være medlem af Harlev Fællesråd og at holde en vis standard på vores Fællesplads samt lejlighedsvist at byde på noget til arrangementerne. Ellers er det baseret på frivillig arbejdskraft/bidrag. Derfor vil det være kærkomment med et lille eller større beløb i medlemskontingent.
Frivilligt årligt kontingent til Gl. Harlev Borgerforening kan indbetales på foreningens konto på nr. 1981-6274321677 eller på MobilePay 24 59 75 40 (kasserer Ulla Krustrup).
Beløbet er sat til 150 ,- pr. voksen i husstanden, men alle slags bidrag modtages med glæde.
Bestyrelsen i Gl. Harlev Borgerforening takker på forhånd for bidraget og gør sit bedste for at tage godt vare på de indkomne midler til fælles glæde for medlemmerne af Borgerforeningen.
Vi glæder os til at se Jer ved arrangementerne.
På vegne af Gl. Harlev Borgerforening
Formand Tina Møller Dam
Ann Hammer
Marie Hastrup Sørensen
Ebbe Freltoft Knudsen
-----
Ulla Krustrup (kasserer)